Henrik Ibsens skrifter

Ved min Ankomst til Christiania saa jeg i Aviserne en Beretning, som nu ogsaa efter al Rimelighed er naaet til Bergen, og som jeg derfor skal tillade mig at berigtige. Det hed nemlig at Bestyrelsen for ​det herværende norske Theater skulde have indledet Underhandlinger med mig om at overtage ​den artistiske Direktørs Post ved det norske Theater, hvorfra Cronborg er traadt tilbage. – Sagen hænger saaledes sammen: Nogen Tid før min Afreise modtog G. Krohn et Brev fra Ingenieurlieutnant Lund, der som det n: Th:s Bestyrer forespurgte sig om han i Bergen kjendte Nogen der maatte være villig til at overtage den nævnte Post; Krohn meddelte mig Skrivelsens Indhold (den var forøvrigt aldeles privat) og jeg yttrede da at dersom jeg kunde løses fra mit Forhold til ​Bergens Theater og man i Christiania bød nogenlunde antagelige Vilkaar saa vilde jeg maaske ikke være utilbøielig til at modtage et Tilbud. Noget Saadant svarede Krohn og samme Dag jeg afreiste fra Bergen modtog jeg fra Lieut: Lund paa Bestyrelsens Vegne Tilbud om at overtage den nævnte Ansættelse mod en aarlig Løn af 600 Sp, med Tilsagn om Gratiale og forhøiet Gage saasnart Theatret formaaede at strække sig videre. – At jeg om denne Sag intet meddelte Bestyrelsen i Bergen laa simpelt hen i den Uvished hvormed jeg betragtede det Hele, jeg maatte selv forvisse mig paa Stedet om hvorledes det herværende Theater stod, om dets Forholde og Udsigter o. s. v. Dette er nu skeet og jeg er kommen til Erkjendelse af at ​Christiania Theater sandsynligviis er ligesaa betrygget som Bergens, og at Noget ogsaa her maa kunne udrettes. Fordelene ved for mig at leve i Hovedstaden behøver jeg ikke at fremhæve, de ere overveiende, og hvor ondt det end vilde gjøre mig at forlade Bergen og Bergens Theater saa er jeg dog i Tvivl om hvorvidt det ikke vilde være uforsvarligt af mig at tilbagevise den Anledning som nu aabner sig til at erholde en nogenlunde lønnende Ansættelse. Jeg taler her om Løn og om Fordele, men jeg er sandelig hverken egennyttig eller utaknemmelig, hvad jeg skylder Bergens Theater skal jeg aldrig glemme, men jeg har ogsaa Pligter mod mig selv og Forholdene ved Bergens Theater har længe hvilet trykkende paa mig, enhver Retning hvori jeg kunde virke har der været mig spærret, frie Hænder har jeg aldrig havt, og jeg har derfor daglig følt mig betynget af Tanken om at maatte arbeide uden at kunne virke. Naar jeg nu henvender mig til Directionen og forespørger om jeg, for det Tilfælde at jeg bliver enig med Christianias Theater, vil ​kunne løses fra mine Forpligtelser i Bergen, og til hvilken Tid, – da betragter jeg denne Henvendelse som rettet ikke blot til mine Foresatte men ogsaa til venligtsindede Raadgivere, der ikke ville undlade at see Sagen fra det for mig væsentligste Synspunct. Skulde der indrømmes mig Fritagelse for at opfylde ​min Kontrakt, saa maa jeg selvfølgelig finde mig i at tilbagebetale den sidste Maaneds Gage der alt er oppebaaret. At jeg forøvrigt under lige Forholde vilde foretrække Bergen med hvis Scene jeg føler mig sammenvoxet, falder af sig selv, men Theatret dersteds kan vistnok ikke strække sig videre end allerede skeet, og at jeg tvinges til at gribe Udsigten til en mere betrygget Fremtid, vil derfor ikke forundre Bestyrelsen, hvis Svar imødesees med Længsel.